De Underjordiske (Hardback)

Gotiske fortællinger og sære historier

Det er følelsen af en tilstedeværelse, der ikke burde være der; det er en lyd, som ikke helt finder en tilfredsstillende bortforklaring; det skimtes i synsfeltets rand, men det er ikke virkeligt.   

Det lokker med sære toner fra gamle høje, det kommer fra mørke skove og gamle moser—ellepiger, rumvæsner og dæmoner; det emmer af mysterier, folkesagn og øde, vejrbidte landskaber. 

Det gemmes væk i kældre under sindssygehospitaler, det lever under byernes tynde skorpe, og det fødes i mareridt—det er et hul i virkelighedens stof. 

Det er spøgelser, varulve og hekse, rædsel og vanvid. 

Det er de underjordiske

Med sjælden virtuos sans for det skrevne sprogs poesi skriver Thomas Strømsholt sig med denne samling ind i den gotiske tradition, samtidig med at novellerne tydeligvis er skrevet af en moderne forfatter. Der er referencer til klassiske forfattere indenfor genren—her kan nævnes Arthur Machen, Edgar Allan Poe, M. R. James og H. P. Lovecraft—op til Thomas Ligotti samt nyere tids danske forfattere—f.eks. Villy Sørensen og Erwin Neutzsky-Wulff.

Smudsbindsdesign og -foto: Henrik Sandbeck Harksen 

Anmeldelser:

"Thomas Strømsholts debutnoveller er ualmindeligt stærke og vellykkede. Hvis nogen fortjener at blive hevet op fra den litterære undergrund og introduceret til et større publikum, må det være ham."
-Leonora Christina Skov, Weekendavisen, Uge 50, 17. december 2010.

"Thomas Strømsholt er bestemt et navn ... som det er værd at holde øje med i fremtiden. Når han er bedst, rejser hans fortællinger sig langt over genreklicheerne og giver læseren en uventet oplevelse."
-Litteratursiden.dk {Læs hele anmeldelsen}

[ Error ]

UDGÅET AF PRODUKTION