Hvad er ”Randvads hemmelighed”?
”I gamle dage kaldte man det, der huserede i skovene, for Djævlen. I dag kalder man det ikke noget, men jeg tror ikke, du finder et stykke skov i hele Sønderjylland, der bliver brugt så lidt som det der strækker sig rundt om Randvad. Sjovt, hvordan den slags overtro kan blive ved med at overleve, ikke?”
Karoline kørte en hånd gennem pigens hår, mens hendes øjne fulgte Werner.
”Der bliver fortalt så meget om skoven.” Hun lo dæmpet.
Akademikeren Karl Johansen bliver i 2017 hyret til at finde ud af, hvad der skete med Albert Severin Termansen. Albert forsvandt i 1887, da han besøgte den lille landsby Randvad, nær Løjt Kirkeby i Sønderjylland. Han var historiker og ville undersøge stedets særlige, gamle landbokultur. Den talentfulde, unge kunstner, Werner Erik Kværndrup var med ham.
Werners efterladte tegninger får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Karl. Der er noget truende over Randvad og den gamle skov, der omkranser landsbyen. Det bliver snart tydeligt, at ikke alle ønsker, at Karl skal rode i fortiden.
RANDVAD er en krimi om dyriske drifter, hemmeligheder og kræfter fra historiens dyb. RANDVAD er gys og spænding.
JACOB HOLM KROGSØE er Cand. mag i Filmvidenskab, bibliotekar, og redaktør og skribent på onlinemagasinet Planet Pulp. Han er uddannet i København. Han bor i Skødstrup med sin kone og tre børn. RANDVAD er hans debutroman.
MARTIN WANGSGAARD JÜRGENSEN har udgivet flere bøger og noveller, senest den okkulte roman THELEMA. Han bor i København med sin kone og børn, og arbejder som redaktør og forfatter.
"Det er Twin Peaks på dansk jord!"
-Louise Brown på sin Facebook-side.
”Det er fremragende skrevet, og det er en uhyggelig historie på den der rigtig urovækkende og spændende måde. Jeg kan kun anbefale RANDVAD.”
-Krimimessens ”Ugens krimi”-video
”Plottet er velkonstrueret og holder et godt tempo, med den rette blanding af realistiske beskrivelser og overnaturlige indslag. Jeg var fastholdt i spænding hele bogen igennem, og følte mere end én gang en kold rislen ned ad ryggen.
Anbefales. Spændende bog, der burde kunne finde publikum, også uden for de normale gyserlæsere.”
-Bibliotekernes lektørudtalelse
”RANDVAD af Jacob Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen er en stemningsfuld, urovækkende og helt enormt velskrevet rejse til det onde, onde Sønderjylland. Den kommer ind på hylden lige ved siden af Teddy Vorks EX og Carina Evytt Eriksens DÆMONER – hvor den hører til.”
-Jonas Wilmann, forfatter til UDKANTSHISTORIER, JEB SKULLS MAKABRE EVENTYR og FRYGT-FILERNE
”Skoven er nærmest en karakter i bogen på lige fod med personerne, og jeg kunne ikke undgå at tænke på Arthur Machen (og faktisk også danske Thomas Strømsholt …) … gav mig på fornem vis mindelser om Jack Torrance fra ONDSKABENS HOTEL … RANDVAD er en af den slags historier, der umiddelbart virker uskyldig, men som langsomt trækker læseren længere og længere ind i mørket, hvor afsindet rumler og angsten hersker. En stor anbefaling herfra. ”
-gyseren.dk
” A Crime Mystery... by the book..
5 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Could not stop reading..”
-Sven-Ole Thorsen, skuespiller
” Mine varmeste anbefalinger af denne bog. Køb den nu. Det er en af de bedste bøger, jeg har læst i år.”
-David Garmark, forfatter til RAKELSMINDE og STEMMER DER DRÆBER
"Meget medrivende fortælling, rigtigt gode beskrivelser af det lille samfund, langt fra alting. Den er velskrevet … Jeg var vild med den."
-Stephan Garmark, forfatter til RAKELSMINDE og SYNDEFALD
"Nøj, Randvad er noget dansk horror har sukket efter i årevis. Fortættet, mørk, tragisk, troldsk. Jeg er imponeret over sproget. Det er dæleme et effektivt bud på en dansk Lovecraft-fortælling."-Martin Schjönning, forfatter til KVÆRNEN og AFSIND
”Siderne vendes af sig selv, som om [RANDVAD] har sit eget liv. Og pludselig vendes sidste side … og man kan igen trække vejret.
Den får mine allervarmeste anbefalinger. Læs den!!! Nu… inden mørket samles omkring dig og du forsvinder i skoven…”
-Christian Bogh